"Jeg spiller skak for at vinde!"

Interview med GM Peter Heine Nielsen (af Anders Bork Hansen 25. juli 2007)

Du er den mest internationalt spillede danske stormester, og du har spillet i bl.a. Monaco, Dortmund og senest på Cuba. Hvordan er det at være hjemme og spille med i Politiken Cup? 

Da jeg begyndte at spille flere internationale turneringer var det en velkommen forandring. Efter en årrække med Danmarksmesterskab, Skakliga og de tilbagevendende danske turneringer var det rart at møde andre skakspillere. Men jeg må sige, at det er dejligt igen at spille med i Politiken Cup efter en periode med mange turneringer og opgaver i udlandet. 

Flere har sagt om din spillestil, at den er meget klassisk og stilren. Hvordan vil du selv beskrive din stil?

Den er nok mere klassisk russisk end larsensk. Larsen er naturligvis et forbillede, og for mig var Larsen indføringen på højt niveau til skakspillet. Larsens spillestil var i høj grad lagt an på at spille stillinger, hvor Larsen kunne udspille sin modstander – også nogle gange i åbninger som objektivt ikke altid var sunde, men som var svære at spille. I modsætning til Larsen er jeg primært åbningsteoretiker. Jeg bruger energien på at udbygge min forståelse af åbningerne.

Ved de seneste turneringer har det virket som om, at dit spil har været mere frit, og her i Politiken Cup har du f.eks. spillet Kongeindisk med de sorte brikker, hvilket sker sjældent. Er skak blevet mere lystbetonet for dig?

Jeg spiller skak for at vinde! Men ind i mellem skal der ske noget nyt, og i dette tilfælde havde jeg altså lyst til at prøve kongeindisk. Jeg har spillet den accelerede dragevariant i Siciliansk i mange år – måske 6 eller 7 år. Min forståelse af åbningen var på højt niveau, og nogle vil også vide, at jeg har skrevet en bog om åbningen. Til sidst spillede jeg standardtræk og – opdagede jeg – spillede mine træk uden, at jeg tænkte mig om. Så var det på tide at skifte!
    Angående åbningsvalg er det også værd at bemærke, at det er blevet nemmere for lavere ratede spillere at forberede sig mod stormestrene. Derfor er det en fordel mod svagere modstand at spille andre åbninger. Så tvinges modstanderen til at tænke selv fra et tidligt stadie. Det indebærer selvfølgelig en risiko, men sådan er skak jo.

Du har mødt en række af verdens stærkeste spillere og endda slået nogle af dem. Anand, Kramnik, Topalov, Ivanchuk, Kasparov, Karpov, o.s.v. Hvilken modstander var vanskeligst at spille mod?

Det har altid været en oplevelse at spille mod en verdensklassespiller. Jeg har ikke oplevet, at det har været vanskeligt – måske fordi jeg ikke var favorit til at vinde partiet. Kasparov har jeg mødt i et hurtigskakparti på Island, men Anand og Kramnik gjorde det større indtryk at møde. Mod Anand har jeg oplevet at spille mit livs måske mest interessante teoretiske nyhed. Jeg fik den forventede stilling med et godt pres, men Anand forsvarede sig optimalt og straffede selv det mindste fejltrin.
    Kramnik mødte jeg i Dortmund i 2005, hvor jeg tabte med de sorte brikker. Afgørelsen faldt i tidnød. Det var først bagefter, da vi analyserede partiet sammen, at det gik op for mig, hvor meget mere han havde set ved brættet. Ofte havde han set 4-5 træk længere frem end jeg.

Du er ikke alene kendt som danmarks stærkeste skakspiller. Du er også træner og sparringspartner for bl.a. Anand og Magnus Carlsen. Hvordan befinder du dig i den rolle?

Det er spændende at fungere som træner og sekundant. Det er naturligvis lidt anderledes med Carlsen på den måde, at der også går tid med andet end skak. Når vi nu har en nordisk verdensstjerne, er det sjovt at være med. Mit arbejde for netop de to superstormestre betyder naturligvis også, at min egen skakforståelse stiger. Det er oplagt at jeg også selv bliver bedre.
    Uden at sætte et flag på min akilleshæl, så er der visse facetter jeg selv må arbejde med såsom variantberegning. Dette område bruger jeg forøvrigt ikke tid på med Anand og Carlsen. Det mestrer de til perfektion i forvejen.  Jeg kan i den forbindelse bemærke, at der ikke længere er mange, der mener at Kotovs teorier om variantberegninger holder. Ingen tænker som et træ for at citere Tisdall fra bogen ”Improve your chess now”.

Suetin har i sin Petrosian biografi beskrevet, hvordan træningen op til matcherne mod først Spassky i 1960’erneog senere Fischer i 1971 foregik på kursteder udenfor Moskva og ved sortehavet og kunne vare adskillige uger. Hvordan foregår træningen med eksempelvis Anand?

Træningen foregår hvorsomhelst, og computeren er med overalt. Den fysiske træning spiller også ind. Jeg spiller for eksempel tennis med Magnus dagligt, når vi er afsted til turneringer sammen. Med Carlsen vil jeg ikke udelukke, at vi har brugt et skakbræt og brikker, men med Anand er det udelukkende computere.

Hvordan anvender I computere i træningen?

Generelt kigger vi de bedste partier fra TWIC igennem. ChessBase har en taste-kombination, der gør det muligt at bogmærke vigtige partier, når vi hver for sig kigger dem igennem. Når vi så er sammen, så finder vi partierne nemt og løber ideerne igennem sammen. De bedste ideer analyseres dybere og de allerbedste gemmes til senere brug i praktisk spil.
    Jeg arbejder ikke med at producere åbningsnyheder til spillere, som så serverer dem uden videre. Jeg ved, at Peter Svidler i Dortmund spillede en teoretisk nyhed, som en træner havde sendt. Peter spillede trækket og vandt partiet, men undervejs var han alt andet end glad for stillingen.
    Jeg har dog lavet noget færdigt arbejde til Magnus Carlsen, da han spillede i Morelia /Linares. Vi loggede på ChessBase online forum og delte informationerne dér. Magnus gennemspillede partierne, jeg havde fundet, og vi drøftede så ideerne samtidigt over Skype (telefoni på internettet). Det var virkelig effektivt.

Radjabov udvandrede fra Morelia/Linares 2007, da hans computer med åbningsideer og repertoire blev stjålet i Mexico. Han var bange for, at konkurrenter stod bag. Topalov og Kramnik beskylder hinanden for at snyde, og senest har FIDE indkaldt Danailov og Topalov for at få en forklaring på beskyldningerne om snyd og favorisering af Kramnik. Begynder skak at ligne tour de france i den forstand at snyd og rænkespil bliver en del af dagligdagen?

Nej, men vi har vel i sin forstand også et dopingproblem i skak. En spiller ikke kan få lov til at være suveræn uden at mistanken om snyd dukker op. Det kan lade sig gøre at snyde i skak, og foranstaltninger som forskudt live-transmission og metaldetektorer er desværre nok en god vej frem. Men nogle gange kan et binært kommunikationsmiddel være nok i en kritisk stilling.

Hvad synes du om FIDEs nye VW system?

Det favoriserer både Kramnik og Topalov i urimelig grad. Det virker som om at nogle dygtige managers har været på banen.
 

Skak i Norge synes i øjeblikket at syde og boble af aktivitet, og Politiken Cup er også i år et flot udstillingsvindue for de mange norske talenter, som følger i Carlsens fodspor. Hvad er det egentlig der sker i Norge?

Jeg tror, at hele energien kommer fra det boost, som Magnus Carlsen giver. Men bliver han verdensmester, så vil det formentlig også trække komme Finland og Danmark og måske vesteuropa til gode. Vi har ikke det russiske system i ryggen. Khalifman skrev for nogle år om Carlsen, at han må arbejde sig opad uden hjælp fra en stærk skakkultur. Vi tager det som en udfordring. Nu får vi se, om det sidste ord er sagt i den sag.

Dansk Skak synes trods medlemskrise at have et godt aktivitetsniveau: Vi har mange unge på vej mod titler. Der er et godt udbud af turneringer på dansk grund af international tilsnit. Hvad er fremtidsudsigterne for skak i danmark?

Det er oplagt at medlemsudviklingen ikke ser lys ud. Men er det kun skak? Mig bekendt tales der om foreningskrise indenfor mange områder. Men måske behøver det ikke være sådan? I Sverige anvendes den russiske model med markant statsstøtte. Jeg er medlem af skakklubben Rokaden i Stockholm, hvor der er 1000 medlemmer heraf 900 juniorer. Der er fire fuldtidsansatte. Måske kunne det være en vej for Danmark?

Hvad er dine planer for fremtiden?

Jeg tror ikke rigtig på langsigtede planer – hverken i skak eller i det virkelige liv. For fem år siden vidste jeg eksempelvis ikke at Magnus eksisterede, så det viser vel egentlig, at planer er svære at lægge. Det glæder også for mit liv. Jeg tror, at jeg i lang tid fremover vil spille skak og hvem ved: Måske en trænerkarriere?