Lyngby-Virum Skakklub Efterårsturnering
2007
I modsætning til hvad der senere skulle vise at ske i holdturneringen, var det en turnering hvor gevinstmulighederne blev udnyttet, nogen gange med de meget små marginaler.
Jeg var med mine 2009 den højst ratet i gruppen, og med kun 2 andre mesterspillere, var den forventede score 4,7 af 7. Så kravene var sejre. Det endte med en delt turneringssejr på 6 af 7 – 6 gevinster og 1 nederlag. Nederlaget kom til Daniel Andersen (Frederikssund), som også endte med 6 point. Turneringssejren blev delt, men på sin vis havde det være fair hvis Daniel var blevet etter, han vandt det indbyrdes parti, og de andre partier blev vundet forholdsvist enkelt, der var vist kun et enkelt parti, hvor der var en grov overseelse.
Første runde (Hans Timmermann, Lyngby-Virum) var symptomatisk før turneringen. Han bliver stille og roligt trykket ud, er nede i sækken, hvor jeg så i tidnød smider merbonden væk. Efter tidnød har jeg næsten intet, men han bliver fristet af at prøve lidt, kombineret med at han ikke vælger den sikre plan. Stillingen er stadig remis, men da jeg er i tidnød, går han i den sidste fælde. Partier kan ses her <LVS2007E_1.pgn>
Anden runde var et utroligt dårligt part fra min side, men samtidig også et klogt spillet parti af Daniel Andersen, hvor han fanger mig i en åbningsstruktur, som jeg ikke har spillet før, og som jeg i øvrigt ikke bryder mig om at spille.
Gevinster i runde 3 og 4 var nogenlunde sikre. Mod Frands Lavrsen (Hillerød), fik jeg en fordel efter åbningen, og det kom aldrig rigtigt til noget modspil, og i en svær stilling valgte han først den forkerte plan, og senere en grov overseelse. Mod Michael Marshall (Odysseus), havde jeg gjort mit hjemmearbejde godt. Stillingen der opstod efter 13 træk havde jeg set på inden partiet. Og i træk 14 ofrer han, men da Fritz under forberedelsen ikke havde hylet om nogen alvorlige ting, vidste jeg at det ikke kunne være godt. Pointet blev sikkert kørt hjem.
De to næste gevinster var lidt gentagelse af hvad der skete i første runde.
Mod Christian Strachan (KS), fik jeg også takket være gode åbningsforberedelser et godt midtspil, og vandt en bonde. Han fik dog lidt for megen modspil, og i tidnød smider jeg vist al fordel væk, da det tårnslutspil der opstår er vist er teoretisk remis. Han begår dog en kæmpebrøler, og så var det ren teknik de sidste 10 træk. Partier kan ses her. <LVS2007E_5.pgn>
Det samme mod Bo Brandstrup (Musikvidenskabeligt Institut). Lang tid et temmeligt korrekt parti, jeg får måske en lille fordel. Og det udmønter langsomt i en gevinststilling, som så bliver smidt helt væk. Som i første runde plumper han i den sidste fælde. Partiet kan ses her <LVS2007E_6.pgn>
Sidste runde mod Per Steenstrup (Gladsaxe) blev mere spændende end nødvendigt. Jeg glemte at indskyde en afbytning i en variant, hvor han begik en fejl i åbningen. Fordel fik han nu aldrig, og i så småt begyndende tidnød begik han 2 fejl, hvor den sidste kostede dronningen. Partier kan ses her <LVS2007_7.pgn>