Der indkaldes til ekstraordinær Generalforsamling i HørsholmSkakklub i vores lokaler på Kammerrrådensvej, mandag d. 07/06. kl. 19.30
Sted: Kammerådensvej
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent.
2. Indkomne forslag:
Forslag om vedtægtsændringer (se vedlagte forslag).
Forslag om indgåelse af samarbejdsaftale med Rudersdal Skakklub (aftale vedlagt), der indebærer at skabelsen af Sjælsø Skakklub (vedtægter vedlagt).
Eventuelt.
Bestyrelsens kommentarer til forslagene:
2a) De foreslåede vedtægtsændringer skal gøre det muligt at indgå en samarbejdsaftale med andre klubber.
2b) Hørsholm Skakklub er i lighed med mange andre skakklubber ramt af vigende medlemstal, hvilket i særlig grad er gået ud over holdaktiviteterne. Vigende medlemstal har også betydningen for andre skakaktiviteter, idet det bliver sværere og sværere at afholde turneringer med et fornuftigt deltagerantal.
I de forløbne par sæsoner har Hørsholm Skakklub haft et stigende samarbejde med Rudersdal Skakklub om mange skaklige aktiviteter. Efter bestyrelsens mening har dette været til stor glæde for klubbens medlemmer. Det vil være logisk at fortsætte dette samarbejde inden for holdskak også, men dette kan kun lade sig realisere ved, at der skabes en ny klub mellem Hørsholm skakklub og Rudersdal Skakklub, der kan deltage i holdturneringen.
Den foreslåede samarbejdsaftale betyder skabelsen af en sådan klub, Sjælsø Skakklub. Aftalen betyder, at klubbens medlemmer meldes ud af Dansk Skak Union. I stedet meldes medlemmerne ind i Sjælsø Skakklub, der tilmelder medlemmerne til Dansk Skak Union. Set fra Dansk Skak Union betyder det, at Hørsholm Skakklub forsvinder, men det er vigtigt at understrege, at foreningen Hørsholm Skakklub fortsætter! Dvs. Hørsholm Skakklub fortsætter med nuværende vedtægter (med ændringer foreslået herover), egen økonomi og rådighed over materialer og lokaler, samt egen planlægning af aktiviteter (ud over holdturneringen). Det er naturligvis bestyrelsens hensigt at fortsætte det gode samarbejde med Rudersdal Skakklub om andre skaklige aktiviteter også, i lighed med de forløbne sæsoner.
Venlig Hilsen
Jesper Nielsen